Billigt webhotel med gratis oprettelse

Fordele og ulemper ved et (for) billigt webhotel

Billigt webhotel med gratis oprettelse

Du leder sikkert efter et billigt webhotel, og faldt over denne artikel i Google?

Som webudvikler med praktisk erfaring siden 2005, så har jeg prøvet rigtig mange webhoteller, og arbejdet med kunder der havde valgt løsning der godt nok var billig, men var alt andet end optimal. Jeg vil her prøve at videregive mine erfaringer, du måske kan undgå frustrationer og alt for mange tidlige grå hår.

Det er min erfaring at der er en nogenlunde sammenhæng mellem pris og kvalitet. Vælger du et billigt webhotel, så må du også forvente at der ligger mange kunder på samme server, og der kommer helt sikkert flere med tiden. Jeg har set det ske mange gange, at de billige webhoteller blev langsommere med tiden, fordi serverne blive mere og mere presset. 

Kan det så svare sig at købe et billigt webhotel?

Det mener jeg ikke det kan - det er heller ikke det vi står for hos DigiHost. Lad mig prøve at forklare hvorfor. Et langsomt website giver en dårlig brugeroplevelse, og en dårlig brugeroplevelse er det sidste du ønsker at give dine kunder. Det koster kunder og dermed salg.

Hastighed er også en faktor når vi snakker søgemaskineoptimering. Det kan i yderste konsekvens koste placeringer i Google, hvilket afspejler sig i antallet af besøg til din hjemmeside. Et hurtigt website konverterer og ranker bedre. Læs her om betydningen for et hurtigt website, og hvad du kan gøre for at øge hastigheden.

Så fordelene ved et billigt webhotel er primært prisen. Ulemperne er alt det andet. Der er en reel risiko for at det koster mere på bundlinien at vælge et billigt webhotel, end et dyrere webhotel.

Jeg har ikke råd til andet lige nu - hvad gør jeg?

Cache røven ud af bukserne på dit website - det må være den bedste anbefaling jeg kan give. Med caching kan du til en vis grad kompencere for langsomme svartider. Samtidig kan du benytte eks. JCH Optimize som findes til både Joomla, Wordpress, Magento og Drupal. JCH Optimize kan bl.a. minimere javascript og CSS, komprimere filer og optimere billeder.

Jeg vil anbefale UnoEuro hvis du er på jagt efter et webhotel der bare skal være billigt. UnoEuro leverer et billigt produkt der efter min vurdering er bedre end de andre i samme prisklasse. 

Hvordan kan du anbefale en konkurrent?

Det kan måske også virke underligt, men sagen er enkel - Hos DigiHost har vi valgt at levere et kvalitetsprodukt med kompetent telefonisk- og mail support. Vi har færre kunder på serverne, hvilket giver en bedre ydelse for vores kunder, men det kræver også en højere pris, og her er forklaringen på hvorfor jeg kan anbefale en konkurrent. Vi konkurrerer ganske enkelt ikke om de samme kunder. Og så kan jeg lige så godt dele ud af de mange års erfaringer jeg har med mange forskellige udbydere.

Måske tænker du på at gøre det så billigst som muligt nu, men er klar til et webhotel af højere kvalitet om et år, og med lidt held tænker du så på DigiHost. Så hvis du tænker der kunne være en bagtanke med dette blogindlæg, så er du nok ikke forkert på den :-) Og vælger du et webhotel fra UnoEuro via linket ovenfor, så tjener vi også en skilling på det - så er det sagt. Jeg vil dog anbefale UnoEuro uanset.

Ønsker du at flytte til DigiHost, så tilbyder vi gratis migrering - vi klarer det hele.

Test din hjemmesides hastighed, komprimer og optimer

Et godt optimeret website er alfa omega uanset hvilket webhotel du anvender, så det kan ikke anbefales nok, at bruge energi på netop denne diciplin. Det er ikke urealistisk at kunne halvere loadtiderne ved hjælp af optimering alene.

Pingdom tools er et særdeles nyttigt værktøj til at undersøge hastigheden af dit website. Herunder ses et skærmbillede fra DigiHost.dk, undersøgt af Pingdom tools. Der findes også browserudvidelser som YSlow der kan hjælpe dig, eller Googles egen Pagespeed Insights.

test hastigheden

Pingdom tools og Pagespeed insights giver desuden en række anbefalinger til hvor netop dit website halter, hvilket kan være nyttigt i jagten på de sidste milisekunder. 

Er et dyrt webhotel mere sikkert end et billigt?

Det korte svar er nej - de fleste webhoteller er ganske sikre, og selvom mange webhoteller har måtte lægge øre til lidt af hvert, og fået skyld for hackede websites, så er det i 99% af alle tilfælde hjemmesiden der er kompromiteret, og som regel pga. manglende vedligeholdelse og opdatering af systemet. Men det er jo let for en ejer af et website at give andre skylden, men det er sjældent hverken rigtigt eller rimeligt. 

Sikkerheden af et website er i høj grad op til dig som ejer af siden. Vælg altid unikke koder som ikke kan gættes, og bloker i det omfang det er muligt for administratorsiderne. 

Ønsker du en gennemgang af dit websites sikkerhed, eller optimering, så kontakt os og få et uforpligtende tilbud. 
Vi garanterer en dokumenteret effekt af vores arbejde.

Bestil en optimering eller gennemgang af sikkerheden

  • Bedøm denne artikel:
    4.0/5 rating 1 vote

Skrevet af

Daniel Duvald